Nyt voksenhold: Motionist Startholdet
Har du spillet badminton tidligere og vil du gerne starte igen? Eller spiller du allerede, men vil gerne have mere styr på regler og teknik? Så har vi oprettet et hold, som måske kunne være noget for dig.
Vi kalder det Motionist Startholdet. Holdet er et starthold for begyndere og let øvede spillere fra 18 år og opefter. Det er ikke noget krav, at du kender reglerne i badminton eller nogle af grundslagene.
Der er trænere tilknyttet i form af øvede motionist spillere. Der lægges vægt på, at det skal være sjovt og hyggeligt at spille badminton.
Holdet træner: Tirsdag kl. 19.30-20.30.
Det er spillere fra Motionist Øvet, som på skift træner spillerne på startholdet.
Har du har lyst til at prøve, om holdet er noget for dig, så kontakt Lene Winther Thygesen på telefon 2891 5960.